“How can you trust a man that wears both a belt and suspenders? The man can’t even trust his own pants”
– Frank (Henry Fonda), film: Once Upon a Time in the West
Frank har ret i filmen, men på havet er tillid til egne “bukser” ikke nok. Når vandet er 6 grader, og land er ude af syne, er livrem og seler ikke et udtryk for mistillid – det er sund fornuft. Jeg medbringer tre uafhængige systemer, der overlapper hinanden præcis der, hvor det er kritisk.
Sikkerhed gennem redundans
Nogle i havkajak medbringer én ting, som løser flere udfordringer godt. Jeg satser på at have flere uafhængige systemer, når det kommer til sikkerhed på længere ture. Til min næste ekspedition vil jeg medbringe tre enheder, som overlapper hinanden i muligheder og begrænsninger:
Nødsender PLB1: 1-vejs nødsignal via COSPAS/SARSAT-systemet. Enhedens lokation bestemmes af både Doppler-effekten og en GPS-position. PLB1 udsender desuden et 121,5 MHz-signal, der kan pejles af fly og helikoptere (homing). Det betyder, at de kan styre direkte efter dig, selvom strømmen har flyttet dig kilometer væk fra den oprindelige position. I tåge eller mørke er det forskellen på at blive fundet eller overset.
InReach satellitkommunikation: 2-vejs nødsignal og tracking via Iridium-netværket. Et nødsignal bekræftes af Garmin Response, som holder kontakt med dig, mens de alarmerer den lokale redningstjeneste. Dialogen gør, at de kan afdække dine specifikke behov og målrette hjælpen, hvilket øger sikkerheden markant.
Smartphone: Min forbindelse til omverdenen og en slags “mini-pc”. Den giver adgang til 2-vejs kommunikation via telefon/mail samt offline-kort, der kan hjælpe med lokalisering, hvis jeg skal søge hjælp på land.
Placering og adgang
Sikkerhedsudstyr er værdiløst, hvis du ikke kan nå det, når du ligger i vandet. Derfor har jeg en fast procedure for placering af mit setup:
- Garmin InReach: Tændt og monteret på fronten af min vest (PFD). Det sikrer optimalt signal til satellitterne og gør det muligt for mig at betjene den og kommunikere, mens jeg sidder i kajakken.
- PLB1: Placeret på vesten i en beskyttende taske. Den kræver manuel aktivering, hvor antennen rejses mod himlen, men den er altid inden for rækkevidde, hvis jeg bliver adskilt fra kajakken.
- Smartphone: Opbevares i en vandtæt æske i forreste lastrum. Den er min backup til brug på land eller under kontrollerede forhold.
Konklusion
Om PLB eller InReach (eller smartphone) er bedst, er som at spørge i et kajakforum: “Skeg eller ror, hvad er bedst?” Det er situationsbestemt.
Det handler ikke om et valg mellem de to, men om at have det rette setup til den rette situation. Hellere både livrem og seler end at stå med bukserne nede midt i havet ud for Island.
/God tur
Kilder:
One Upon a Time in the West